instruksen.dk
 
2.3. Arbejds-EKG
Af: Jacob Kriegbaum  (red:  J Kriegbaum)   Godk: 07-04-08   Opdateret:  07-04-08  Autorating:     D-koder: ZZ39

FORMÃ…L MED ARBEJDS-EKG

At be- el. afkræfte betydende iskæmisk hjertesygdom.
At vurdere fysisk arbejdskapacitet.
At vurdere arrythmitendens i relation til fysisk anstrengelse.
Et arbejdsekg er vejledende for bla iskæmisk hjertesygdom, men er ikke 100 % sikkert til afkræftelse af betydende iskæmisk hjertesygdom og hvis mistanken stadig er tilstede kan der suppleres med en myocardiescintigrafi ( som en sjælden gang bla kan snyde ved 3 karssygdom) eller patienten henvises direkte til KAG.
NÃ¥r A-ekg er udført tages der samtidig  samme dag stilling til hvad der videre skal ske behandlingsmæssigt/udredningsmæssigt-konferer med C-læge

BAGGRUND                

Ved længerevarende arbejde er myokardiets energistofskifte afhængigt af ilttilførslen. Ved en arbejdsbelastning kan derfor afsløres en kritisk forstyrrelse i forholdet mellem myokardiets gennemblødning og dets iltbehov.

Patientens evne til at udføre længerevarende arbejde ( arbejdskapacitet) og hans reaktion herpå (kondition) bestemmes overvejende af kredsløbs- (og lunge-) funktionstilstanden. Stigning i hjertets minutvolumen bestemmes især af stigningen i hjertefrekvensen. Den maximale hjertefrekvens er aldersbestemt. Maximal hjertefrekvens 220 minus alder. Et bedre udtryk for myokardiets iltforbrug er produktet af systolisk BT x hjertefrekvens. Patienten ydre arbejde kan angives som belastningen (i watt) ved maximal/konstant hjertefrekvens. Patientens kondital kan beregnes ud fra den externe belastning, som watt x 6 x 2,3 divideret med vægt. Konditallet er udtryk for myokardiets iltoptagelse i ml/kg/min.

Arbejdsprovokerede arrythmier (ledningsforstyrrelser og eller/ektopisk aktivitet) kan muligvis være af prognostisk betydning.

ARBEJDS EKG-KONTRAINDIKATIONER

Aortastenose-hæmodynamisk betydende,  svær (intraktabel) hypertensio arterialis (>200/110) relativ , essentiel pulmonal hypertension, friskt (1-3 dage gammelt) akut myokardieinfarkt, persisterende ustabil angina pectoris, akut myokarditis, pericarditis, endocarditis, hypertrofisk kardiomyopathi ,væsentlig ve ventrikel dysfunktion, 2. grads og 3. grads AV-blok, dysreguleret atrieflimren. Højere grader af ventrikulær ektopisk aktivitet, specielt (kort) ventrikulær takykardi. Væsentlig elektrolytderangering.

VALG AF ARBEJDSTEST

Der vælges arbejdstest efter lægens forventninger til patientens evne til at kunne udføre arbejdstest.
Hvis arbejdskapaciteten forventes at være lille f.eks. på grund af hjerteinsufficiens, høj alder, lav tærskel for angina pectoris etc. bruges belastningstrappe med 25 watt stigende hvert andet minut.

Hvis arbejdskapaciteten forventes at være stor f.eks på grund af god kondition, lille mistanke om angina pectoris, ingen hjerteinsufficiens etc. bruges belastningstrappe med 50 watt stigende hvert tredie minut.

PRAKTISK UDFØRELSE

Patienten møder om muligt fastende (vigtigt hvis testen udføres i diagnostisk øjemed). Bør ikke have røget de sidste 1-2 timer inden undersøgelsen, ligesom patienten ikke må have taget glycerylnitrat (Nitroglycerin) den sidste halve time. (Langtidsvirkende nitroglycerinpræparater ikke de sidste 12 timer, hvis undersøgelsen foretages i diagnostisk øjemed).

Ekstremitetselektroder anbringes på skuldre samt sv.t. spina iliaca anterior sup. Der tages hvile-ekg i 12 afledninger, for at udelukke 1 -3 dage gammelt akut myokardieinfarkt.

BT måles manuelt mens patienten ligger på lejet og maskinelt med patienten i ro på cyklen. Det tilstræbes at patienten cykler ialt 7-10 minutter. Hvis man opdager, at belastningen er for lille kan der skiftes til næste trin før programmeret skift. Tilsvarende kan man holde samme belastning i længere tid, hvis patienten ikke har opnået steady-state på den givne belastning.

AFSLUTNING AF TEST
Positiv  test  :  Angina, BT  falder  mere end 30 mm Hg,  mgl  pulsstigning, ST depression  ( i mere end 2  nærliggende afledninger eller maligne arytmier ). SE   ovenfor og nedenfor  her.

Der tilstræbes maximalt symptomlimiteret arbejdspræstation.

Arbejdsprøven afbrydes ved   :  Sikker angina pectoris, patologisk funktionsdyspnoe, almen utilpashed og specielt ved tendens til besvimelse. Undersøgelsen standses ved fald i systolisk BT pÃ¥ mere end 20 -30mm Hg ved lavere belastninger eller ved stigning af det systolisk BT til over 300 mm Hg. Undersøgelsen afbrydes, hvis der optræder ST-depressioner pÃ¥ mere end 5-8 mm, alvorlige arrythmier (multifokale ventrikulære extrasystoler, løb af ventrikulære extrasystoler, ventrikulær takykardi, intraventrikulær ledningsforstyrrelse, grenblok eller blokrytme). Ligeledes ved signifikant ST-elevation.

FORTOLKNING AF ST-FORSKYDNINGER
NB  Det er lægens ansvar at beskrive en entydig  konklusion efter testen. _ sÃ¥ledes en af følgende :
 
1- Normal test, ingen tegn til iskæmisk hjertesygdom.
2- Kendt iskæmisk hjertesygdom, men A-ekg   uden tegn til iskæmi.
3- Inkonklusiv test, da pt. ikke når over 85 % af forventet maximale puls.
4- Testen bestyrker mistanken om iskæmisk hjertesygdom.
 
Myocardiescintigrafi kan overvejes til aflaring eller  pt kan henvises direkte til KAG.
 
Ved fortolkning af arbejds-ekg`et lægges mærke til ST-forskydninger på mere end 1 mm i forhold til PQ-linjen (0-linjen). Signifikante ST-depressioner: En mm eller mere ST-forsænkning af horisontal eller descenderende type (el. ST-elevation) mere end 60 millisek. efter QRS-komplekset på average-ekg-er eller på 3 konsekutive komplekser vurderet i forhold til hvile-ekg`et.
Tidspunktet for opståelse af ST-depression, afledningen og ST-forskydningens retning (depression el. elevation) anføres i konklusionen. Intraventrikulære ledningsforstyrrelser (breddeøget QRS-kompleks) ektopisk aktivitet (focus, hyppighed, tidspunkt etc.) noteres ligeledes.
 

Problemer ved ekg-forandringer:
Rene J-punkts-depressioner eller elevationer.
Medikation, specielt digoxinbehandling (Cohn-effekt og ikke-iskæmisk ST-depression) samt beta-blokkerbehandling.
Hypertrofi og belastningskonfiguration i hvile.
Grenblokskonfiguration umuliggør ST-vurderinger. ( overvej myocardiescintigrafi/ direkte henvisning til KAG)Hypo- el. hyperkaliæmi.
WPW-blok.

ARBEJDS-EKG BESTILLING

I forbindelse med arbejds-EKG’et skal rubrikken udfyldes om patienten skal deltage i hjertegymnastik efter AMI.

Giv artiklen din rating:   Forslag til forbedringer God
Tilføj kommentar
Navn
Kommentar Skriv gerne dine tips, forslag til forbedringer, links til PubMed og illustrationer her: Tak for bidraget, husk dokumentation og husk at skrive pænt ;-)
Sikkerhedskode  Indtast sikkerhedskoden:   (problemer med at læse teksten? klik her for et nyt billede)

TIP: Embed denne instruks på dit eget website / blog ved at indsætte følgende kode på din side: