Bredspektret antiarytmikum af klasse III type. Øger bredden af aktionspotentialet. QT-intervallet forlænges, men betydningen af dette for eventuel proarytmier er usikker. Uden negativ inotrop effekt.

FARMAKOLOGI

Lipofilt stof. Minder kemisk om thyroxin, eneste kendte metabolit er desetylamiodaron. Amiodaron optages i vævene, hvorfra det meget langsomt frigives igen. Efter seponering kan der gå op til 1 år før stoffet er elimineret.
Terapeutisk plasma-koncentration: 0,8 - 3,9 mikromol/l.

INTERAKTIONER

Øget virkning af beta-blokker og calciumblokker. Øger serum-digoxin. Øger effekten af marevan og marcoumar.
Obs.: effekten kan bestå mange måneder efter seponeringen.

INDIKATIONER

Forebyggelse og behandling af supraventrikulære og ventri­kulære takyarytmier, hvor andre antiarytmika har util­strækkelig effekt. Akut ved svære arytmier med hæmodynamisk betydning, specielt ved svigt af andre antiarytmika. Ved VT/VF- hjertestop.

LÆNGEREVARENDE BEHANDLING

Paroksystisk ventrikulære takyarytmier, når gængse midler er uvirksomme, herunder sen ventrikelflimren/VT efter AMI, hvor der ikke er indikation for revaskularisering/implan­terbar DC-defibrillator.

Paroksystisk atrieflimren/flagren ( ved hjertnedsat LVEF, hypertension med ve ventrikelhypertrofi) og AV-nodaltakykardi ved svigt af almindelig behandling. WPW-syndrom ved svigt af anden behandling ( klasse 1 C beh).

Hypertrofisk kardiomyopati med ventrikelarytmier. Behandling med amiodaron er specielt indiceret ved venstre ventrikelsvigt, da stoffet ikke har nogen negativ inotrop effekt.

KONTRAINDIKATIONER

2. og 3. grads AV-blok, bradykardi. Graviditet og amning (obs. indtil 1 år efter seponering). Langt QT-syndrom med Torsade de pointe VT.

RELATIV KONTRAINDIKATION VED LANGTIDSBEHANDLING

Svær lungelidelse, lungefibrose, tidligere thyreoideasygdom.
Behandling med antiarytmika af type IA (kinidin, disopyramid, procainamid). QT-interval > 0,60 sekunder.

DOSERING I.V.: Effekt indtræder i løbet af minutter til timer

1. Ved hjertestop /VF/VT-hæmodynamisk betydende- doseres med 300 mg 150 mg 150 mg  iv. med evt efterflg. fortsat continuerlig iv infusion-se hjertestopbeh. kap. 19.2.
2. I øvrigt :

300 mg infunderet over 2 timer (5 mg/kg), i de efterfølgende 22 timer infunderes 900 mg. I de efterfølgende 2-3 døgn 1200 mg infunderet/24 timer. Herefter overgang til peroral behandling med tabletter 200 mg x 3 i 3 dage og derefter 200 mg x 2 i 1-2 uger. Tilstræbe lavest mulige dosis, ofte er 200 mg dagligt tilstrækkeligt. Peroral: Effekten indtræder gradvist over dage. Fuld mætning opnås først efter ca. 2 uger. 400 mg x 3 dagligt i 3-4 dage, efterfølgende dosisreduktion som nævnt ovenfor. Patienterne bør være indlagt til ekg-monitorering i 1-2 uger.

Patienter som alene opstarter lavdosis Amiodaron behandling behøver ikke være indlagt, men skal kontrolleres som anført.

BIVIRKNINGER

·        Kardiovaskulære: Sinusbradykardi, SA-blok, QT-forlængelse er meget hyppig, men en proarytmi i form af Torsade de pointe VT er sjælden.
·        Fotosensitivitet er hyppig, og patienten skal behandles med solcreme med høj faktor ved soleksposition.
·        Thyreoideapåvirkning er relativ hyppig (5-10%), hyppigst hypothyreose, under tiden hyperthyreose, en let øgning i TSH og T-4 under behandling er uden betydning.
·        Leverpåvirkning (øget ASAT), evt. øgede basiske fosfataser (falder med reduktion i amiodarondosis).
Motorisk og sensorisk neuropati (2-5%).

Misfarvning af huden. Søvnforstyrrelser, mareridt, tremor, metalsmag, dyspepsi, kvalme, hovedpine; disse ofte forbigående ved behandlingsstart (dosis kan reduceres eller deles i 2).Interstitiel pneumonitis, der kan gå over i irreversibel pulmonal fibrose. Sjælden, men meget alvorlig bivirkning; kan opstå kort tid efter påbegyndt behandling, oftest dog ved høje doser. Behandlingen må ophøre og eventuel højdosis steroid, konference med lungemediciner. Lav vedligeholdelsesdosis reducerer bivirkningsrisikoen væsentligt.

RECEPT

Recepter må kun skrives af speciallæge i kardiologi. Der findes tabletter på 100 og 200 mg, 30 stk. pakning. Recepten kan ikke reiteres men der kan godt udskrives en større mængde (300) og patienten kun henter fx 60.

BEHANDLINGSKONTROL

Bør foretages før eller kort efter start på behandlingen: lungefunktionsundersøgelse inkl. diffusionskapacitet. Ved udvikling af pulmonale symptomer/dyspnø foretages ny lungefunktionsundersøgelse inkl. diffusionskapacitet.

Øvrige undersøgelser: se nedenstående skema.

CORDARONE BEHANDLINGSKONTROL