Hos lungeraske ikke-rygere (voksne) er det forventede fald i forceret ekspiratorisk volumen i første sekund (FEV1) 30 ml om året.

Alle patienter, som mistænkes for at have obstruktiv lungelidelse (astma eller kronisk obstruktiv lungelidelse, KOL), skal have foretaget LFU såvel under indlæggelse (foretages af sygeplejerske fra M3 eller lungesygeplejerske fra ambulatoriet) som i rolig fase; der foretages måling af FEV1, FVC (forceret vital kapacitet) samt beregning af Tieffeneau`s index (FEV1/FVC), som normalt hos raske er 70%-80%.

Herudover skal der foretages reversibilitets-test overfor b-2-agonist (LFU før og 20 minutter efter 5 sug/pust b-2-agonist): der er positiv reversibiltetstest ved enten stigning i FEV1 på mindst 200 ml (FEV1 >15%), stigning i FVC på mindst 300 ml (FVC >15%) eller stigning i Peak Flow på mindst 60 L/minut (PEF> 20%). Hvis der er negativ reversibilitetstest for b-2-agonist, skal der foretages reversibilitetstest for prednisolon (t. prednisolon 37.5 mg pr dag i 14 dage, LFU før og efter prednisolonbehandlingen).

Hvis patienten har stigning i FEV1 på > 500 ml, kan man tolke den obstruktive lungelidelse som astma; hvis FEV1 stiger mellem 300 ml og 500 ml, har patienten steroidreversibel KOL (hvis patienten rent fysisk er lille, kan der være tale om astma).

Hvis man mistænker astma hos en patient og der er fundet en normal LFU, udleveres der peakflowmeter til patienten, som skal måle peak-flow to gange dagligt i min. 2 uger (udleveres af lungesygeplejerske, ambulatoriet). Alle astma-patienter skal have udleveret astma-kort, så de ved, hvornår de skal øge deres inhalations-medicin (hvis peak-flow falder til under 80 % af forventet værdi, der kommer natlig hoste eller forbruget af behovs-medicin øges-typisk i forbindelse med forkølelse) og hvornår de skal søge læge. Basis-behandling af patienter med persisterende astma er inhalations-steroid, kombineret med bronkodilaterende behandling fast eller som behovsmedicin.

Patienter med KOL er karakteriseret af konstant luftvejsforsnævring og Tieffeneau´s index < 70 %. Sværhedsgraden af KOL inddeles som følger (www.goldcopd.dk):

Grad 1 (mild KOL): med eller uden kroniske symptomer, Tieffeneau`s Index < 70% og FEV1 mere end 80 %.

Grad 2 (moderat KOL): med eller uden kroniske symptomer, Tieffeneau`s Index < 70% og FEV1 mellem 50 % og 80 %.

Grad 3 (svær KOL): med eller uden kroniske symptomer, Tieffeneau`s Index < 70% og FEV1 mellem 30 % og 50 %.

Grad 4 (meget svær KOL): med eller uden kroniske symptomer, Tieffeneau`s Index < 70% og FEV1 mindre end 30 % eller kronisk respirationssvigt eller højresidigt hjertesvigt.

Alle yngre patienter med KOL skal have målt a-1-antitrypsin.

Behandlingen af patienter med KOL består af såvel farmakologiske som non-farmakologiske tiltag; til sidstnævnte hører rygeophør, motion, sufficient ernæring, eventuelt KOL-skole (henvises til M3), influenza-vaccination, udlevering af KOL-brochure.

Den medicinske behandling hjemme af patienter med KOL kan bestå af bronkodilaterende medicin (b-2-agonister og anticholinergika) samt eventuelt steroid. Hertil kommer hjemmeilt i udvalgte tilfælde.

Den medicinske behandling hjemme af patienter med KOL kan bestå af bronkodilaterende medicin (b-2-agonister og anticholinergika) samt eventuelt steroid. Hertil kommer hjemmeilt i udvalgte tilfælde.

Arterie-punktur: Fortolkning se skema under "SYRE-BASE   status"