Aortastenose (AS).

Visitation.

Alle patienter med AS visiteres til C.

Paraklinik.

Primære  prøver.

Blodprøver. Hgb, leu, Na, K, creatinin.

EKG.

Rtg-Thorax.

EKKO. EKKO er den vigtigste enkelt undersøgelse ved AS. Oftest vil man ved 2-D se fortykkede, sclerotiske klapper der har nedsat bevægelse og hypertrofisk venstre ventrikel. Man kan ved Bernoulliligningen beregne peak og mean gradient. Vigtigste mål er dog klaparealet, der måles ved ligevægtsligningen, eller ved planimetri, sidste nævnte kræver oftest TEE. Har man et sikkert areal beregnet ved ligevægt, er TEE ikke nødvendigt.

Arbejds-EKG. Kontraindiceret hos symptomatiske patienter. Hos asymptomatiske patienter med lille klapareal, kan arbejdstest dog bruges til at se om de er sandt asymptomatiske. Skal altid konfereres med overlæge fra kard klinik før ordination. Kræver altid tilstedeværelse af læge.

Andre undersøgelser. Ved uafklaret dyspnø evt. lungefunktionstest. Evt. HOLTER og  R-test.

Prøver senere i forløbet.

EKKO. Uopererede og asymptomatiske patienter. Klapareal > 1,5 cm2 hvert 2 til hvert 5 år. Klapareal imellem 1 cm2 og 1,5 cm2 hver ½ til hvert 2 år. Klapareal < 1 cm2 hver ½ år. Alle pt. Skal have besked om at henvende sig ved symptomer.

Opererede patienter. Alle patienter 3 måneder efter operation. Mekaniske klapper, ingen rutinemæssig kontrol, dog ved nye symptomer. Biologiske klapper, første EKKO efter 5 år, og herefter årligt.

Ved nytilkommen mislyd/mistanke om klapproblem hos patienter med kunstige hjerteklapper skal der laves TEE.

Behandling.

Henvisning til kirurgi.

Da AS er en mekanisk obstruktiv sygdom, findes der ingen medicinsk behandling der kan helbrede patienten, mens operation er helbredende.

Klapareal < 1 cm2:

Symptomatiske patienter. Symptomatiske patienter skal henvises til invasivt center med henblik på KAG og klap operation.

Asymptomatiske patienter. Asymptomatiske patienter skal kontrolleres jævnligt, jævnfør ”prøver senere i forløbet”. Asymptomatiske patienter skal dog henvises til KAG og operation hvis de udvikler atrieflimmer, EF < 60% eller bagvæg tykkere end 17 mm.

Klapareal > 1 cm2.

Symptomatiske patienter med klapareal større end 1 cm2, skal ikke henvises. Overvej evt. anden diagnose.

Medicinsk behandling.

Den medicinske behandling sigter mod at afhjælpe hjerteinsufficiens. Præparater der typisk bruges er diuretika, og digoxin i vanlig dosering. Betablokere kan også bruges. Det er relativt kontraindiceret at bruge ACE-hæmmere, da pt kan få svært blodtryksfald og hjertesvigt. Hos patienter der ikke kan opereres, kan der dog efter konferance med overlæge på kard. klinik  forsigtigt forsøges ACE-hæmmer.

Patienterne skal have endokarditisprofylakse.

Se i øvrigt fuldstændig instruks under VIP-dokumenter.

http://ahintra/ahintranet/ah-retning.nsf/0/69C722D41E9601F8C1256E8500439E03?OpenDocument