Resumé
Denne medicinske instruks er beregnet til brug som gode råd og vejledning til læger der arbejder med især akutte intern medicinske patienter på større brede medicinske afdelinger.
Forord
Instrukserne er således opbygget mhp. at være en støtte til lægerne i deres daglige arbejde. Vigtigste formål er forsøget på at gøre disse situations- og handlingsorienteret.
Overlæge N. Jacob Kriegbaum, der er hovedansvarlig redaktør, har udarbejdet og har ophavs-retten til denne medicinske internetbaserede instruks. Den er foreløbig udlagt til gratis brug uden honorar.
Må kun anvendes og kopieres til privat brug med tydelig kildeangivelse. Må ikke anvendes i salgs-øjemed.
De i denne instruksbog anførte betragtninger over behandlinger er forslag – ingen kan drages til personligt ansvar.
Man skal huske, at det er den enkelte læge i den individuelle patientbehandlingssituation, der har beslutningsgrundlaget, MEN også ansvar for, hvorledes hun/han vil planlægge sin aktuelle medicinske behandling. Skønner den læge, der står med en patient med pneumoni således efter grundig undersøgelse og kendskab til, at Cefuroxim iv. vil være den rigtige behandling initialt til en patient – kan han/hun ikke retsforfølges og bør i øvrigt ikke bebrejdes for ikke at have brugt Penicillin, som måske er rådet fra andre til behandling af en pneumoni.
Som læge skal/bør man derimod rette sig efter de lokale administrative instrukser – eks. Mødetid, udfyldelse af cave, vedligeholdelse af hjertestopbehandling m.v.
Procedurer kan med fordel gennemses og læres ud fra videoer samt instrukser – se UFL pdf, NEJM video + pdf samt procedurebøger.
I vort daglige arbejde benytter vi os af konferering med andre kollegaer. Husk endvidere, at det er vigtigt, at vi konfererer med andre specialafdelinger (f.eks. ved ukendt primærtumor konferer da med Onkologisk Afdeling, ved febris continuat med infektionsmønster konferer da med Klinisk Mikrobiologisk/Infektionsmedicnsk Afdeling) for på den måde at sikre patienten det bedste forløb.
Der er så vidt muligt benyttet generiske navne ved angivelsen af medicinbehandlingen.
Medicindoseringer er angivet svarende til behandling af voksne patienter.
Vi vil rette en stor tak til alle de læger, der har medvirket til, at denne Instruksbog kunne udgives.
Tak til sekretær Dorte Johansen, sekretær Jette Linder samt min søn Rasmus Kriegbaum for stor tekniske assistance.
Med udgivelsen af en instruksbog som denne, vil der uvilkårligt opstå ros, men og ris og kritik. Sidstnævnte vil jeg meget gerne høre om, men helst i en form der kan bruges konstruktivt.
Alle kommentarer kan rettes til: