Patienter af enhver kategori, der rejser i Europa og de til Middelhavet grænsende lande, er dækket af den offentlige sygesikring på linje med raske personer.
Patienter er dækket i det omfang det ikke med rimelighed kan/kunne forventes, at lidelsen under udlandsopholdet vil/ville medføre et behandlingsbehov. 'Med rimelighed' betyder i praksis, at der ikke er forsikringsdækning, hvis risikoen for et behandlingsbehov er mere end 50 %. Der er altså ikke fra den offentlige sygesikring noget krav om, at patienten overhovedet ikke må forventes syg under udenlandsrejse. Det er i patientens interesse forud for udenlandsrejse hos sin læge, at få en helbredsvurdering og at denne vurdering indføjes i patientens journal. Ved tvivl informeres/råd-spørges rejseforsikringen af patienten selv, hvilket ofte kan anbefales .
Ved oversøiske rejser dækker den offentlige sygesikring ikke. Hvis patienten ønsker en rejsefor-sikring, må denne tegnes privat, eksempelvis hos 'Europæiske Rejseforsikring'. Europæiske Rejseforsikring stiller som generel betingelse for kroniske sygdomme, at man kun dækker behandling af en eksisterende lidelse ”i det omfang, lidelsen ikke kan forventes at medføre behandlingsbehov under rejsen. Lidelsen må således ikke medføre en større risiko end den, der ville have været for enhver anden sygdom, der kan opstå under rejsen”. Ved tvivlstilfælde anbefaler Europæiske Rejseforsikring, at patientens behandlende læge kontakter selskabets læge mhp. nærmere vurdering.
Ved ændret medicinsk behandling/indlæggelse indenfor 3 måneder, rådspørges ligeledes hos rejseforsikringsselskaberne vedrørende dækningsgrad/behov for supplerende dækningstegning.
For patienter med diagnosen AIDS gælder det, at Europæiske Rejseforsikring hidtil ikke ønsker at tegne forsikring.
Vedrørende flyrejser under sygdom, se hæftet: "Lufttransport af Patienter" findes i medicinsk bibliotek.og C2