Indledning

I en række tilfælde, ofte i forbindelse med efterforskning af kriminalitet, henvender politiet sig til afdelinger herunder skadestuer og beder om oplysninger om patienter. I andre tilfælde kan det blive aktuelt for en hospitalsafdeling at overveje kontakt til politiet. I begge situationer er det reglerne i Lov om Patienternes Retsstilling, der regulerer i hvilket omfang, en sundhedsperson kan give oplysninger til politiet. Går sagen til byretten, er det reglerne i Retsplejeloven, jf. nedenfor, der er afgørende for, hvad afdelingen kan blive pålagt at udlevere af oplysninger.

Politiets henvendelse

Politiet kan henvende sig personligt eller pr. telefon.

Ved personlig henvendelse af ikke uniformeret politi forudsættes betjentene at legitimere sig.

Ved tlf. henvendelse beder afdelingen om et tlf.nummer, hvortil der kan ringes tilbage.

Politiet henvises til at tale med afdelingens ledende overlæge eller dennes stedfortræder. Uden for dagarbejdstid henvises politiet til den ansvarshavende læge.

Ved alle henvendelser forventes politiet at redegøre så meget for sagens baggrund, at det bliver muligt for overlægen at tage stilling til, om det er berettiget at udtale sig. Dog må her vises forståelse for, at politiet af hensyn til sin efterforskning ikke altid kan fremlægge alle oplysninger.

Hospitalsafdelingens overvejelser

På grundlag af politiets redegørelse vil det i mange tilfælde være muligt for afdelingen at indkredse hvilke patienter, politiet ønsker at tale med.

Som udgangspunkt skal afdelingen herefter indhente samtykke fra de pågældende patienter til, at der gives oplysninger til politiet eller til, at afdelingen formidler, at politiet kan tale direkte med patienterne. Afdelingen kan herefter give oplysninger inden for rammerne af det samtykke, der er givet. Da sagerne ofte har hastende karakter, vil det for det meste være muligt at bortse fra kravet om skriftligt samtykke, men patientens samtykke skal altid noteres i journalen.

Ønsker patienten ikke at give samtykke eller er patienten på grund af bevidstløshed eller svækkelse ude af stand hertil, vurderer overlægen, om det er berettiget at udtale sig. Er det ikke muligt for afdelingen at identificere, hvilke konkrete patienter politiet spørger til, og politiet derfor ønsker adgang til at gennemgå skadejournaler for et bestemt tidsrum, vil det som hovedregel være nødvendigt, at politiet opnår retskendelse.

Lov om patienternes retsstilling

“Videregivelse af de i stk. 1 nævnte oplysninger (om patientens helbredsforhold, øvrige rent private forhold og andre fortrolige oplysninger) kan ske uden patientens samtykke, når videregivelsen er nødvendig til berettige varetagelse af en åbenbar almen interesse eller af væsentlige hensyn til patienten, sundhedspersonen eller andre”.

“Såfremt der videregives oplysninger, skal den oplysningen angår, snarest muligt orienteres om videregivelsen og formålet hermed.”

“Bestemmelsen vil kunne finde anvendelse i forbindelse med videregivelse af oplysning til politi og anklagemyndighed, således at videregivelse af oplysninger bl.a. vil være muligt, såfremt der er tale om efterforskning af alvorlig kriminalitet som manddrab, seksualforbrydelser, grovere vold mv., herunder vold mod børn.

En sundhedspersons mistanke om, at en patient har begået mindre grov kriminalitet, vil ikke kunne begrunde en tilsidesættelse af tavshedspligten.

Retskendelse

Træffer overlægen beslutning om, at der ikke kan udleveres oplysninger eller gives politiet adgang til at gennemgå skadejournaler, har politiet mulighed for at indbringe spørgsmålet for byretten.